Forside > Tilskud

Tilskud

Regeringen har afsat en pulje på 400 mio. kr. til udskiftning af oliefyr med mere moderne og klimavenlig energisystemer.

12. november 2009

Det er - sammen med en pulje på 360 mio. kr. til energirenovering af statslige bygninger - en del af den finanslovsaftale, som Regeringen og DF netop har indgået.

Den nye skrotningsordning betyder, at der ydes et tilskud ved skrotning af et eksisterende, ineffektivt oliefyr og erstatning af dette med mere moderne og klimavenlige energisystemer, som f.eks. en varmepumpe eller et solvarmeanlæg i kombination med et nyt fyr (olie-, gas- eller træpillefyr). Alternativt kan husstanden tilkobles fjernvarmesystemet, hvor dette er muligt.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard udtaler:"Med den nye ordning sikrer vi, at folk får en større tilskyndelse til at skifte deres gamle oliefyr ud med f.eks. varmepumpe eller solvarme. Jeg tror, at det her vil hjælpe rigtig mange til at se, at der faktisk er mange penge at hente på varmeregningen, selvom det kræver en investering her og nu."

"Hvis man vælger en energieffektiv løsning, når man udskifter sit gamle oliefyr, så er der en lang række gevinster at hente – både for den enkelte forbruger, for klimaet og for den danske beskæftigelse. Det er et skridt på vejen ud af den økonomiske krise og samtidig et skridt mod en mindre afhængighed af fossile brændsler."

"Det vil for det første sikre en lavere CO2-udledning, og hjælpe med til, at Danmark når sine klimamål. For det andet, betyder det en lavere udgift til varme på langt sigt, og derved også en ekstra gevinst i forbrugernes lommer. Og for det tredje, vil det det mindske afhængigheden af olie, og sikre en bedre forsyningssikkerhed i Danmark, når vores egen produktion af olie falder."

Den nye ordning skal træde i kraft, så hurtigt som muligt, så der kan søges om og modtages tilskud i god tid inden den kommende fyringssæson i 2010/2011. Værdien af skrotningsbeviset vil være i størrelsesordenen 15-25 pct. afhængig af den valgte teknologi.

Ordningen vil blive etableret hurtigst muligt, når Finansloven er endeligt vedtaget.

 
NYT PR 10 December, desværre måske.

Finanslov 2009 - Præmie for skrotning af oliefyr

I den netop vedtagne finanslov indgår en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliekedler, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Ifølge aftalen får forbrugere et skrotningsbevis, som kan indløses ved f.eks. i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg. Tilskuddet vil være i størrelsesordenen 15-25 % af investeringen – afhængig af den valgte teknologi.

DS Håndværk & Industri ønsker naturligvis indflydelse på ordningens udformning i praksis – det er vigtigt, at vi hurtigt får lavet en fornuftig ordning, der er simpel og administrativ let at have med at gøre for både Energistyrelsen og de virksomheder og forbrugere, der kommer til at benytte den.

På DS Håndværk & Industris opfordring inviterede Energistyrelsen branchen til møde om den nye ordning fredag den 4. december.

 

CMSimple | DU-S-TY Login